Change language

Historie

Lions Kollegiets Historie og udvikling

Dette sammenfattende og tidsmæssigt opstillede resumé er et uddrag af det væsentligste materiale, der beskriver Lions Kollegiets historie og udvikling som institution. Det omfatter ikke oplysninger fra de mange arkiverede dokumenter mv. vedrørende sundhedsrelaterede og sociale aktiviteter, samt indenlandske og udenlandske besøg ved Lions Kollegiet. Heller ikke personrelaterede oplysninger om bestyrelsesmedlemmer eller den administrative ledelse m. fl. er medtaget. Dette resumé er samlet og udarbejdet af Ole Stolberg, formand for Lions Kollegiets bestyrelse i størstedelen af perioden siden kollegiets etablering.

1966
Søndag den 20. november 1966 holdt Vanføreforeningens Københavnsafdeling 41 års stiftel-sesfest med borgmester Børge H. Jensen som festtaler. Borgmesteren indbød ved denne lej-lighed Vanføreforeningen til at være med i opførelsen af et plejehjem for yngre handicappede på Tuborgvej i København, som en kombination af plejehjem og dagcenter. Omkostningerne blev anslået til 10,7 mio. kr., hvoraf Vanførefonden besluttede at bidrage med ca. 500.000 kr.

1969
I august 1969 tilskødede Københavns Kommune grunden på Tuborgvej til institutionen med navnet ”PLEJEHJEMMET MED REKREATIONS- OG DAGCENTER VED TUBORGVEJ” for 1 mio. kr. En forudsætning herfor var at kommunen fik en tilbagekøbsret, der udløber i 2035, og som har som konsekvens, at kommunen på det tidspunkt kan tilbagekøbe til samme pris.

1970
Københavns Kommune udførte et stort arbejde for at få bygget plejecentre, og i maj 1970 havde man fået vedtaget byggeriet med et pligtmæssigt indskud på 6% af anlægssummen, 19,2 mio. kr., der skulle udredes med 2/3 af kommunen og 1/3 af Vanførefonden, hvor det således var kommunen, der var ejer af projektet.

1972
Plejecentret blev indviet i 1972 og blev anerkendt som et center under særforsorgen i henhold til bistandslovens § 112, stk. 2. Det vil sige, et center der helt og holdent var landsdækkende i alle amter i Danmark, samt i Grønland og Færøerne (begrundelsen var således ikke, at det var fordi Lions-organisationens senere landsindsamling var landsdækkende).

1972 – 1979
Anlægsudgifterne blev i alt ca. 31. mio. kr., hvoraf Vanførefonden havde forpligtet sig til at betale 1/3 af 6% af anlægssummen. Der opstod imidlertid uenighed om betaling af beløbet, som var bevilget under Viggo Kampmanns formandskab for fonden. Da Viggo Kampmann var død, kunne man ikke spørge ham. Forhandlingerne om betalingen stod på i 7 år uden resultat. Københavns Kommune tabte tålmodigheden, og det så ud til at centrets status ville blive totalt revideret, så det blev til et almindeligt plejehjem for ældre, hvor kommunen på det tidspunkt havde 2000 borgere på venteliste.
Som revisor i forbindelse med byggeriet - og derefter for plejecentret - var antaget revisions-firmaet E. Deiborg, hvori Lions PDG Per Salløv var ansat. I den egenskab havde han møder i kommunens socialforvaltning med henblik på en løsning af problemet, hvor det bl. a. søgtes undersøgt ”om der ikke var en organisation - eventuelt Lions, som kunne indbetale det pligt-mæssige indskud”.

1979 - LIONS DANMARK
Repræsentanter fra Lions-organisationen havde på besøg i Norge og Sverige set handicapcen-tre, som det på Tuborgvej planlagte. I den anledning blev der på Lions årsmødet 1979 i Køben-havn nedsat et handicapudvalg, som skulle undersøge mulighederne for at oprette et tilsva-rende handicapcenter i Danmark. Imidlertid var kravet til egenkapitalens størrelse steget til 25% af anlægsudgifterne. Et beløb som Lions Danmark på det tidspunkt sandsynligvis ikke kunne skaffe. Udvalget blev kontaktet om tilbuddet fra Københavns Kommune og der var hur-tigt enighed om, at her var en mulighed for at kunne etablere et handicapcenter i Lions regi for et beløb, som Lions kunne overkomme.
På et møde i Københavns Kommune i december 1979 blev det meddelt, at Lions var interes-seret, men da midlerne skulle tilvejebringes gennem en landsindsamling, ville der gå ca. 1 år før man havde dem til rådighed. Kunne kommunen vente så længe? Svaret fra kommunen blev et ja.

1980
På et guvernørrådsmøde primo januar 1980 vedtog Lions guvernørråd at sætte erhvervelsen af institutionen Hammershøj på dagsordenen ved de kommende distriktsmøder og årsmødet. Det blev et stort ja. Der blev nedsat et handicapudvalg, der skulle forestå en landsindsamling for af skaffe de 1.174.176 kr., som udgjorde egenkapitalen. Målet blev nået i begyndelsen af 1981, og beløbet blev derefter betalt til Københavns Kommune

1981 – OVERTAGELSEN
Overtagelsen fandt sted den 23. april 1981, hvor Københavns Kommunes socialborgmester Pelle Jarmer overdrog ”nøglen” til Hammershøj til guvernørrådsformand Stig Parslev.

Driftsoverenskomst
Ved overtagelsen i 1981 blev der indgået en driftsoverenskomst med Københavns kommune om bl. a. institutionens drift og økonomi. Denne overenskomst er stadig – med få ændringer – gældende. Lions Danmark kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for driften eller på anden måde i relation til institutionen. En usædvanlig bestemmelse i overenskomsten var, at hvis institutionen ophører, tilbagebetaler kommunen – uden forrentning - til LIONS Danmark det indskudte beløb 1.174.176 kr. uden regulering, mod at få overdraget institutionens aktiver. Det betyder bl. a., at hvis Lions Kollegiet ønsker at fortsætte i andet regi end Københavns Kommune, kan det lade sig gøre uden at kommunen skal refundere indskuddet.

”Den selvejende institution LIONS PARK HAMMERSHØJ”
Da plejecentret skulle drives som en selvejende institution ( En selvejende institution ejer sig selv – det vil sige, at der er ingen uden for institutionen der har bestemmelsesret eller ejerskab over/til den. Det er alene bestyrelsen - og kun den, der har ansvaret for driften og den økonomiske hæftelse.), havde Lions handicapudvalg ud-arbejdet en vedtægt for institutionen under navnet ”Den selvejende institution LIONS PARK HAMMERSHØJ”.
Lions Danmark havde ikke megen erfaring med, hvad det indebar at få en selvejende institu-tion i sit regi, for det begreb havde man ikke indtil da anvendt internt i Lions-organisationen. Derfor blev den første vedtægt udarbejdet efter de normale procedurer for Lions og ikke på en selvejende institutions præmis. Det skabte desværre i de efterfølgende år udfordringer i samarbejdsrelationerne mellem Lions Danmark og Lions Kollegiet.

Bestyrelsen
I den oprindelige vedtægt blev det fastsat, at bestyrelsen skulle bestå af personer med 3 med-lemmer udpeget af guvernørrådet og 1 medlem valgt af hvert distrikt. De distriktsvalgte be-styrelsesmedlemmer skulle være institutionens repræsentanter i distrikterne med opgaven at varetage Lions Kollegiets interesser, og ikke med henblik på at pleje særlige distriktsinteresser.
Herudover var 1 person fra institutionens brugerråd og 1 repræsentant fra Dansk Handicap Forbund medlemmer af bestyrelsen.
Derved fik man en bestyrelse geografisk spredt fra Gedser til Skagen og ikke så tæt som muligt på institutionens adresse. Det måtte bestyrelsesarbejdet selvfølgeligt indrettes efter.
Desværre blev der ikke fastsat nogen tidsperiode for de 3 af guvernørrådet udpegede besty-relsesmedlemmer. Med skiftende guvernørråd medførte det problemer, idet der blev tænkt i almindelige ”Lions-baner”, hvor der skiftes i tillidsposter hvert år. Hvis det fortsat skulle være tilfældet, kunne der være risiko for, at over halvdelen af Lions Kollegiets bestyrelsesmedlem-merne blev udskiftet hvert år.
Derved ville kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet blive brudt, hvilket kunne vanskeliggøre et langsigtet samarbejde med Københavns Kommune og de øvrige samarbejdspartnere, som in-stitutionen havde. Endvidere ville der heller ikke være nogen indflydelse på hvilke faglige og personlige kvalifikationer hos nyvalgte medlemmer, der kunne være ønskelige. Efter mange år blev problemet løst ved en vedtægtsændring, således at de distriktsvalgte bestyrelsesmed-lemmer fremover skulle vælge de 3 medlemmer, der fra starten var guvernørrådsvalgte, men fortsat med en indstillingsret for guvernørrådet.

Navnene på institutionen
Det første navn var:
”PLEJEHJEMMET MED REKREATIONS- OG DAGCENTER VED TUBORGVEJ”.
I 1971 blev navnet ændret til:
”PLEJEHJEMMET HAMMERSHØJ”.
I 1981 ændredes det til:
”DEN SELVEJENDE INSTITUTION LIONS PARK HAMMERSHØJ”.
I 1989 blev det ændret til:
”DEN SELVEJENDE INSTITUTION LIONS KOLLEGIET” (”Kollegiet” betegner her = Samling af ligesindede til at samarbejde om en opgave: genoptræning af handicappede).

2002
Efter 6 – 7 års ihærdig indsats i relation til Københavns Kommune kunne Lions Kollegiet i 2002 indvi et genoptræningscenter med et varmtvandsbassin. Udgifterne beløb sig til godt 21 mio. kr., hvoraf de danske Lions klubber og LCIF bidrog med 3,1 mio. kr., herunder med 464.000 kr. til en bowlingbane med særlig fokus på brugere med handicap. Københavns Kommune ydede et lån til at dække restbeløbet.
2011
Københavns Kommune anmodede Lions Kollegiet om at overveje fremover at forestå driften af bostedet Verahus, Veras Alle 28, 2720 Valby. Dette blev accepteret af Lions Kollegiet, og Verahus er i dag en integreret del af Lions Kollegiet med 39 beboere og ca. 50 medarbejdere.
2013
Til Lions Kollegiet var knyttet et daghjem med 15 udefra kommende brugere. Det blev, tillige med kollegiets egne daghjemsbrugere, flyttet til lejede lokaler på Lersø Park Allé, 2400 Køben-havn NV.
2015
Vedtægterne for Lions Kollegiet og Lions Kollegiets Aktivitetskonto blev moderniseret og bl. a. tilrettet til den distriktsændring fra 4 til 3 distrikter, der skulle træde i kraft den 1. juli 2016.
2016
I 1981 var Lions Kollegiets beboere primært fysisk handicappede, hvoraf ca. 6% havde en hjerneskade som følge af et ulykke. Formålet for arbejdet var - som i dag - at genoptræne beboerne til at være størst mulig selvhjulpne med henblik på udflytning til egen/beskyttet bolig uden at være institutionsanbragt.
I dag driver Lions Kollegiet - fordelt på tre geografiske steder - Center for erhvervet hjerneskade med formålet, i overensstemmelse med Lions organisationens etiske og humanitære grundprincipper om aktivt og uselvisk at hjælpe andre, at drive bo-, rehabiliterings-, aktivitets- og beskæftigelsestilbud for voksne i alderen 18 – 65 år med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Lions Kollegiet indtager en førende plads på hjerneskadeområdet i Danmark. Lions Kollegiet på Tuborgvej har 72 pladser og ca. 160 medarbejdere. Det samlede årlige budget udgør ca. 115 mio. kr.

Fremtiden
I 1993 blev der vedtaget en lov, som bl. a. foreskriver størrelsen af ældre- og handicapboliger. Denne lov gælder også for Lions Kollegiets boliger. Kollegiet har i mange år haft planer for en renovering og modernisering med henblik på en opfyldelse af lovens krav og Københavns Kommune er enig i målet.
Desværre må Lions Kollegiet i henhold til driftsoveroverenskomsten og loven om kommuner-nes lånebegrænsning ikke selv stå for finansieringen af en modernisering og en eventuel ud-bygning af Lions Kollegiet, men det er forhåbningen, at projektet på et tidspunkt lykkes.
___________________________________________________________________

DEN SELVEJENDE INSTITUTION LIONS KOLLEGIETS AKTIVITETSKONTO
Da landsindsamlingen i 1980 var færdig og de 1.174.176 kr. var betalt til Københavns kommune, blev der ca. 12.000 kr. i ”overskud”. Det blev besluttet at disse midler forblev på indsamlingens bankkonto, som blev omdøbt til GAVEKONTOEN. Den udviklede sig blandt andet ved gaver og arv fra beboere, men også med bidrag fra Lions-klubberne, når der blev bedt om penge til et særligt formål eller kassen var ved at nå bunden. Et af de første mål var en handi-capbus til 3 – 400.000 kr., da udgiften dengang ikke kunne afholdes over institutionsbudgettet.
Når der blev indsamlet til et formål, kunne der komme til at stå mange penge på kontoen, så det blev overvejet, hvad er ville ske med disse midler, hvis Lions Kollegiet ophørte med sin virksomhed.
For at udelukke enhver tvivl, samt for at etablere klare regler for ”Gavekontoens” administra-tion og anvendelse, blev DEN SELVEJENDE INSTITUTION LIONS KOLLEGIETS AKTIVITETSKONTO stiftet med vandtætte skodder til Lions Kollegiets administration.
Som Lions Kollegiets repræsentanter i distrikterne forestår disse bestyrelsesmedlemmer i Ak-tivitetskontoen bl. a. opgaven med at informere om Lions Kollegiets aktiviteter og at gøre op-mærksom på gavekontoen, som der gennem årene er gået mange millioner kroner igennem.
Borgere og brugere på andre tilsvarende institutioner har ikke samme mulighed for støtte som den, Lions-klubberne yder til Lions Kollegiet - og det gør en forskel!
Institutionsbudgetterne, der i henhold til den indgåede driftsaftale udarbejdes i samarbejde med og skal godkendes af Københavns Kommune, er stramme og en post som ”genoptræning af den livskvalitet, der smadres den dag en ulykke eller en sygdom indtræder” kendes ikke.
Derfor er Lions-klubbernes bidrag en uvurderlig hjælp, der går til aktiviteter, som har det for-mål at genopbygge livskvaliteten for Lions Kollegiets beboere og brugere, som ikke kan afhol-des over Lions Kollegiets institutionsbudget.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.