Change language

LEJLIGHEDEN

 

Boligen består af en stue med et lille tekøkken, hvor bordpladen kan hæves/sænkes - 2 kogeplader, kølebskab med frostboks. Soveværelset indholder en elektrisk seng med udgang til dejligt stort badeværelse. Opvarmning af boligerne og brugsvand sker ved levering af fjernvarme, som afregnes pr. lejemål. Vedrørende brandsikring er der monteret sprinkleranlæg og røgalarm i boligen. Der forefindes telefonstik i boligen, samt er der installeret antennestik i stuen med tilslutning til hybridnet, hvor grundpakken er med i huslejen.
Boligens størrelse er 51 m2 netto og 65 m2 brutto. (med fællesarealer og depotrum) Til hver bolig hører et depotrum på ca. 3 m2 i kælderen, samt en postkasse ved hovedindgangen.

 

Gæster

Din lejlighed er dit hjem.

Dine pårørende er altid velkommen til at opholde sig hos dig. Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår du vil have besøg. Aftal derfor med dine pårørende, hvornår de kommer på besøg, så personalet kan hjælpe dig i tøjet eller lignende inde besøg. Hvis du og dine gæster ikke har mulighed for at lave kaffe, så henvend dig til personalet, som så vil være behjælpelig.

Betaling for ydelser

Ved brug af mere end 1 sæt sengelinned om ugen må der henvises til leje og vask af linned. I forbindelse med indflytning aftales, hvilke ydelser der ønskes.

Disse kan ændres den 15. i en måned med virkning fra de 1. i efterfølgende måned (gældende prisliste udleveres). Hver måned fremsendes en faktura på aftalte ydelser, som kan betales via PBS.

Måltider

Alle måltider kan nydes i egen bolig eller fælles spisestue. Hvis du selv kan lave mad, kan personalet være behjælpelig med indkøb.

Husdyr

På Verahus kan der ikke holdes husdyr, men dyr er meget velkommen på besøg.

Vask af tøj

Der findes en vaskemaskine og tørretumbler på hver etage. Der er ikke mulighed for at bruge eget vaske - skyllemiddel, da maskinerne er tilsluttet et sæbepumpesystem, som er allergivenligt.

Aftal med personalet på etagen, hvornår vaskemaskinen er ledig og de kan være behjælpelig, hvis der er brug for hjælp til tøjvask.

Rengøring

Der tilbydes rengøring i boligen 1 gang ugentlig. I henhold til service loven bedes du selv, ved indflytning, sørge for svaber til badeværelset.

Skrald og storskrald

På hver trappesats findes en affaldskakt til almindelig daglig affald. Storskrald bliver hentet efter aftale med ejendomsfunktionær. Indtil afhentning skal storskrald opbevares i egn kælderrum.